Tidlig overgangsalder: årsager, symptomer og behandlingsmuligheder
Tidlig overgangsalder betyder, at du rammes af overgangsalderen før du fylder 40 år. Det kan påvirke både kroppen og sindet på måder, man måske ikke lige havde forventet.
Du kan opleve symptomer som hedeture, humørsvingninger og ændringer i din menstruation. Det har også betydning for fertiliteten og risikoen for visse sygdomme.
Årsagerne til tidlig overgangsalder spænder bredt. Nogle gange handler det om gener, andre gange om sygdomme eller behandlinger som for eksempel kemoterapi.

Det er ærligt talt ikke altid nemt at holde hovedet koldt midt i alle de forandringer. Heldigvis findes der flere behandlingsmuligheder og råd, der kan gøre det lidt lettere at håndtere symptomer og følgevirkninger.
Hvis din menstruation har været væk i mere end seks måneder, og du ikke er gravid, kan det være tid til at blive undersøgt for tidlig overgangsalder. Så får du hurtigt klar besked og kan tage de næste skridt.
Key Takeaways
- Tidlig overgangsalder rammer før 40 år og kan vise sig med flere symptomer.
- Genetik, sygdomme og behandlinger som kemoterapi er nogle af årsagerne.
- Der findes behandlinger og livsstilsråd, der kan hjælpe dig igennem forandringerne.
Hvad er tidlig overgangsalder?
Tidlig overgangsalder betyder, at æggestokkenes funktion stopper tidligere end det normale. Det kan have konsekvenser for fertilitet, hormonbalancen og det generelle velbefindende.
Definition af tidlig overgangsalder
Tidlig overgangsalder – også kaldet tidlig menopause eller præmatur ovariesvigt – opstår, når overgangsalderen indtræffer før du fylder 40. Normalt sker det først omkring 50-årsalderen, men i Danmark oplever cirka 1-2% af kvinder det tidligere.
Når æggestokkene stopper med at producere østradiol, ophører menstruationerne. Det betyder, at evnen til at blive gravid naturligt forsvinder.
Symptomerne ligner dem, man ser ved almindelig overgangsalder: hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger. Årsagerne kan være genetik, sygdomme eller bivirkninger fra behandlinger som kræftterapi.
Du kan læse mere om definitionen på tidlig overgangsalder hos Aarhus Universitetshospital og Trygge Kvinder blog.
Forskelle mellem overgangsalder og tidlig overgangsalder
Overgangsalderen er det tidspunkt, hvor menstruationerne stopper, og fertiliteten forsvinder. For de fleste sker det omkring 50-52 år, hvor æggestokkene gradvist stopper med at producere østrogen.
Tidlig overgangsalder sker før du fylder 40. Det kan komme snigende eller ret pludseligt. Symptomerne er de samme, men det rammer tidligere i livet og kan derfor påvirke både helbred og livskvalitet på en lidt anden måde.
Her er en hurtig oversigt:
Type | Typisk alder | Symptomer | Hormonændringer |
---|---|---|---|
Overgangsalder | 50-52 år | Ja | Gradvis |
Tidlig overgangsalder | <40 år | Ja | Ofte pludselig |
Du kan læse mere hos Rigshospitalet.
Diagnostisering
At fastslå tidlig overgangsalder kræver forskellige undersøgelser og vurderinger. Lægen vil typisk se på dine symptomer, foretage blodprøver og måske henvise dig til en gynækolog for yderligere tests.
Test dig selv
Vær opmærksom på ændringer i din menstruationscyklus. Uregelmæssige blødninger eller udeblevne perioder kan være tegn på tidlig overgangsalder. Noter også andre symptomer som hedeture, søvnproblemer eller humørsvingninger.
Før en dagbog over dine symptomer. Det kan hjælpe din læge med at stille en præcis diagnose. Vær særligt opmærksom på blødningsforstyrrelser, da disse ofte er de første tegn.
Overvej din familiehistorie. Tidlig overgangsalder kan have en genetisk komponent, så spørg dine kvindelige slægtninge om deres erfaringer.
Du kan også købe en såkaldt selvtest hos os, dette er den letteste måde hurtigt at detektere om du er gået i overgangsalder. Testen fungerer ligesom en graviditetstest.
Årsager til tidlig overgangsalder
Der er flere grunde til, at overgangsalderen kan ramme tidligt. Det kan være alt fra arvelighed til noget i miljøet – og ofte er det ikke bare én ting.
Nogle gange kan det føres direkte tilbage til bestemte sygdomme eller gener.
Genetiske og arvelige faktorer
Hvis din mor eller søster har haft tidlig overgangsalder, er der desværre større sandsynlighed for, at du også kan opleve det. Generne har altså noget at skulle have sagt her.
Genetiske mutationer eller kromosomfejl, som Turner syndrom, kan også føre til tidlig ovariesvigt. Det påvirker ægproduktionen og hormonbalancen ret markant.
Forskning viser, at man ikke kan gøre så meget ved de genetiske årsager, men det er værd at kende til familiens historie.
Medicinske tilstande og sygdomme
Nogle sygdomme øger risikoen for tidlig overgangsalder. Autoimmune sygdomme som lupus eller stofskiftesygdomme kan få kroppen til at angribe æggestokkene, så de stopper med at fungere.
Stråle- og kemoterapi – især tæt på æggestokkene – kan skade dem permanent. Hvis æggestokkene fjernes ved operation, kommer overgangsalderen med det samme.
Infektioner som fåresyge kan i sjældne tilfælde også skade æggestokkene. Se mere om medicinske årsager på Rigshospitalets oversigt.
Påvirkning fra livsstil og miljø
Livsstilen spiller også ind. Rygning er nok en af de største syndere og forbindes med tidligere overgangsalder. Kvinder der ryger, rammes ofte tidligere end andre.
Ekstrem træning, svære spiseforstyrrelser og langvarig stress kan forstyrre hormonbalancen. Miljøgifte som pesticider kan også påvirke æggestokkene negativt.
Alkoholmisbrug og undervægt kan give uregelmæssig eller helt udebleven menstruation – ofte et tidligt tegn på hormonforstyrrelser. Læs mere om livsstilsrelaterede årsager hos Apotekeren.
Symptomer på tidlig overgangsalder
Symptomerne på tidlig overgangsalder kan virkelig mærkes og spænder bredt. Typisk starter det med ændringer i menstruationen, men der kommer ofte flere ting til.
De mest almindelige tegn er ændringer i menstruationen, hedestigninger, svedeture og problemer med vaginal tørhed.
Menstruationsforstyrrelser
Det første, mange bemærker, er at menstruationen bliver uregelmæssig. Måske bliver blødningerne kraftigere, svagere – eller de forsvinder helt før 40-årsalderen.
Nogle får længere eller kortere intervaller mellem blødningerne, og pletblødninger er heller ikke usædvanligt. Kroppen prøver at finde sin nye hormonbalance, og det kan mærkes.
Brystspænding eller lette smerter kan også følge med. Hold øje med ændringer, for de kan være vigtige indikatorer. Læs mere om menstruationsforstyrrelser ved tidlig overgangsalder.
Hedestigninger og svedeture
Hedeture og nattesved kan komme ud af det blå og føles ret voldsomme. Mange oplever pludselig varme i ansigt og overkrop, og det kan være svært at sove for svedeture.
Det kan gøre dig træt i løbet af dagen, og nogle bliver også mere følsomme i huden. Hvor ofte og hvor voldsomt det rammer, er meget forskelligt fra person til person.
Gentagne hedeture kan påvirke både humør og koncentration. Hvis du vil læse mere om hedestigninger og svedeture ved tidlig overgangsalder, er der gode oversigter derude.
Vaginal tørhed og tørre slimhinder
Når østrogenniveauet falder, mister slimhinderne deres naturlige fugt. Det kan give svie, kløe eller ubehag i skeden – og samleje kan blive smertefuldt.
Tørre slimhinder kan også give små rifter og gøre dig mere udsat for infektioner. Nogle overvejer fugtgivende midler eller hormonbehandling – det er værd at tage op med lægen.
Tørhed omkring urinvejene kan også forekomme. Læs mere om vaginal tørhed og relaterede symptomer hos de større hospitaler.
Hormoner og kroppens forandringer
Hormonerne styrer det meste, og når overgangsalderen kommer tidligt, ændrer balancen sig hurtigt. Æggestokkene producerer mindre østrogen og progesteron, og det kan mærkes både fysisk og psykisk.
Fald i østrogen
Et hurtigt fald i østrogen er kernen i de fleste symptomer. Østrogen er vigtigt for knogler, hud og slimhinder – og når niveauet falder, kommer hedeture, søvnløshed og blødningsforstyrrelser.
Risikoen for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme stiger, fordi østrogen normalt beskytter mod de ting. Kognitiv hæmning og depression kan også ramme, men behandling med østradiol kan mindske risikoen.
Det er værd at snakke med lægen om hormonbehandling, hvis du oplever symptomer. Læs mere om østrogen og overgangsalderen på Aarhus Universitetshospitals side om for tidlig overgangsalder.
Betydningen af progesteron
Progesteron produceres i æggestokkene efter ægløsning og regulerer menstruationscyklussen. Når niveauet falder tidligt, kan menstruationerne blive uregelmæssige eller forsvinde.
Du kan mærke brystspænding, humørsvingninger og væskeophobning. Progesteron og østrogen arbejder sammen, så mangel på det ene kan forstærke generne fra det andet.
Nogle kvinder har brug for gestagen (en form for progesteron) som behandling, især hvis de får østrogen, for at beskytte livmoderslimhinden.
Risici forbundet med tidlig overgangsalder
Tidlig overgangsalder øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer. Det gælder især hjerte, knogler og visse kroniske sygdomme.
Type 2-diabetes og andre sygdomme
Overgangsalder før tid kan øge risikoen for type 2-diabetes. Det skyldes ofte, at hormonbalancen påvirker kroppens evne til at regulere blodsukker.
Der er også øget risiko for kognitiv svækkelse, depression og autoimmune sygdomme, fordi østrogenniveauet falder drastisk.
Vigtige faktorer:
- Forhøjet risiko for type 2-diabetes
- Risiko for depression og kognitive problemer
- Mulig sammenhæng med autoimmune sygdomme
En udvidet beskrivelse af risici viser, at behandling med østradiol kan hjælpe på nogle af risiciene.
Hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed
Risikoen for hjerte-kar-sygdomme stiger, hvis overgangsalderen kommer tidligt. Det hænger sammen med det hurtige fald i østrogen, som ellers beskytter kredsløbet.
Studier viser også, at knoglemassen falder hurtigere, så knogleskørhed og brud bliver mere sandsynlige.
Eksempler på risici:
- Større risiko for hjertesvigt og atrieflimren
- Hurtigere tab af knoglemasse og øget risiko for brud
- Nedsat beskyttelse af blodkar og hjerte
Læs mere om sammenhængene på hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed.
Ofte stillede spørgsmål
Tidlig overgangsalder påvirker kvinder på forskellige måder. Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om symptomer, diagnose, behandling og arvelighed.
Hvilke symptomer indikerer tidlig overgangsalder?
De primære symptomer på tidlig overgangsalder ligner dem ved normal overgangsalder. Du kan opleve uregelmæssige menstruationer eller ophør af menstruation.
Andre symptomer kan omfatte hedeture, nattesved, søvnproblemer og humørsvingninger. Nogle kvinder oplever også tørhed i skeden og nedsat sexlyst.
Hvordan påvirker tidlig overgangsalder forventet levetid?
Tidlig overgangsalder påvirker generelt ikke den forventede levetid direkte. Dog kan det øge risikoen for visse helbredsproblemer senere i livet, såsom osteoporose og hjertekarsygdomme.
Regelmæssig motion, sund kost og hormonbehandling kan hjælpe med at mindske disse risici.
Hvilke behandlingsmuligheder findes for tidlig overgangsalder?
Den mest almindelige behandling er hormonterapi. Dette indebærer at erstatte de hormoner, som din krop ikke længere producerer.
Hormonterapi kan lindre symptomer og beskytte mod knogleskørhed. Andre behandlinger kan omfatte calcium og D-vitamintilskud samt livsstilsændringer.
Er tidlig overgangsalder arvelig?
Ja, tidlig overgangsalder kan have en genetisk komponent. Hvis din mor eller søster har oplevet tidlig overgangsalder, har du en øget risiko for også at udvikle det.
Det er dog vigtigt at huske, at mange kvinder med tidlig overgangsalder ikke har en familiehistorie med tilstanden.
Hvordan diagnosticeres tidlig overgangsalder?
Diagnosen baseres på dine symptomer og hormonelle tests. Din læge vil typisk måle niveauerne af follikelstimulerende hormon (FSH) i dit blod.
Hvis FSH-niveauet er forhøjet og østrogenniveauet er lavt, kan det indikere tidlig overgangsalder. Din læge kan også udelukke andre årsager til dine symptomer.
Kan man opleve fordele ved tidlig overgangsalder?
Selvom tidlig overgangsalder ofte ses som en udfordring, kan der være nogle positive aspekter. Du behøver ikke længere at bekymre dig om prævention eller menstruationssmerter.
Nogle kvinder oplever også en følelse af frihed og en ny fase i livet. Det er dog vigtigt at håndtere eventuelle helbredsmæssige risici forbundet med tilstanden.