Juridisk Meddelse

De testprodukter, som udbydes på denne hjemmeside, herunder men ikke begrænset til nikotintests, alkoholtests, stofprøver og sundhedsrelaterede tests, er udelukkende beregnet til vejledende brug. Testene anvender biokemiske metoder, der har en høj præcision, men ingen test er 100 % sikker. Der kan derfor forekomme falsk positive og falsk negative resultater, og testresultater bør altid tolkes med forsigtighed.

Vi gør opmærksom på, at testresultater ikke må anvendes som det eneste grundlag for at træffe beslutninger med væsentlige konsekvenser for testpersonen, herunder men ikke begrænset til bortvisning, opsigelse, udelukkelse, disciplinære tiltag eller lignende foranstaltninger. Kunden opfordres til at indhente yderligere vurdering eller professionel rådgivning, inden der træffes afgørelser baseret på et testresultat.

Sælger kan ikke gøres ansvarlig for nogen form for direkte eller indirekte tab, følgeskader, personlige, juridiske eller økonomiske konsekvenser som følge af brugen af testene eller af handlinger truffet på baggrund af testresultater. Det gælder uanset, om testen har været brugt korrekt eller ej.

Ved at købe og anvende testprodukter fra denne hjemmeside anerkender kunden, at brugen sker på eget ansvar, og at sælger har oplyst om testens formål og begrænsninger.