Klassifikation
Kokain er klassificeret som et stimulerende stof, som er både psykoaktivt og vanedannende. Det kommer fra cocablade og er oftest brugt i pulverform, men kan også findes i en “crack” form, som er en krystalform, der kan ryges.
I henhold til De Forenede Nationers Kontrolkonvention mod Narkotika fra 1961, er stoffet internationalt klassificeret som et Schedule I stof, hvilket betyder, at det er ulovligt at fremstille, sælge eller bruge det i mange lande, medmindre det anvendes til visse medicinske formål.
I de fleste europæiske lande, er kokain klassificeret som et ulovligt stof, med strenge straffe for fremstilling, distribution og brug. For eksempel, i Danmark er kokain et klasse B narkotikum, hvilket betyder at det er ulovligt at fremstille, sælge, eller besidde for brug.
Selvom det har visse medicinske anvendelser, kan misbrug af dette narkotika føre til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, herunder hjerteanfald, slagtilfælde, og psykiske lidelser som paranoia og hallucinationer.
Slang for kokain
Og mange andre
15-30 min efter indtagelse
Kokainens kemiske struktur er temmelig kompleks. Det er en alkaloid, hvilket betyder, at det indeholder en nitrogenholdig cyklisk enhed, og dets fulde kemiske navn er methyl (1R,2R,3S,5S)-3- (benzoyloxy)-8-methyl-8-azabicyclo[3.2.1]octane-2-carboxylate.
I strukturen finder vi tre ringe: en seksledet benzolring (der indeholder seks carbonatomer), en femledet pyrrolidinring (der indeholder fire carbonatomer og et nitrogenatom) og en seksledet cyklohexanring (der indeholder seks carbonatomer). Disse ringe er bundet sammen til en struktur kaldet en tropanring.
Desuden er der en benzoylestergruppe bundet til oxygenatomet på pyrrolidinringen og en methyl ester gruppe bundet til den ene ende af cyklohexanringen.
Kokain er et stof, der er afledt af coca-planten, som er hjemmehørende i Sydamerika. Indfødte folk i regionen har tygget coca-blade i århundreder for deres stimulerende virkninger og for at bekæmpe symptomerne på højdesyge.
Kokain blev først isoleret fra coca-planten i det 19. århundrede. I 1855 lykkedes det for den tyske kemiker Friedrich Gaedcke at isolere alkaloidet, som han kaldte “Erythroxylin”. Den mere raffinerede og renere form af kokain, som vi kender i dag, blev dog først isoleret i 1860 af Albert Niemann, en anden tysk kemiker.
I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede blev stoffet brugt i en række lægemidler og produkter. Det blev promoveret for dets angivelige helbredende egenskaber og blev endda brugt som ingrediens i den originale opskrift på Coca-Cola.
I medicinsk sammenhæng blev kokain brugt som lokalbedøvelse, især i øjenkirurgi, på grund af dets evne til at indsnævre blodkar og dermed minimere blødning.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man dog at blive opmærksom på de potentielle skadelige virkninger af diverse former for narkotika, herunder dets vanedannende natur. Dette førte til en række regulerende foranstaltninger. I USA blev for eksempel kokain gjort ulovligt til ikke-medicinsk brug med Harrison Narcotics Tax Act i 1914.
Til trods for disse restriktioner har stoffet fortsat været et udbredt misbrugsproblem. I 1960’erne og 1970’erne blev det et populært rekreativt stof, især i visse kredse af musik- og filmindustrien. I 1980’erne og 1990’erne blev crack, en billigere og mere potent form af stoffet, et stort problem i mange amerikanske byer.
I dag er kokain stadig et af de mest udbredte ulovlige stoffer på verdensplan, på trods af de mange kendte sundhedsmæssige risici og dets ulovlige status i de fleste lande.
Denne narkotika virker på en masse forskellige måder både fysisk og psykisk, man skal huske på at virkningerne varierer fra person til person men understående er nogen af de mest typiske virkninger når en person har indtaget stoffet.
Brugere oplever ofte en øget energi og udholdenhed. Dette er en af årsagerne til, at nogle mennesker misbruger stoffet.
Stoffet forårsager hurtig hjerterytme (takykardi) og forhøjet blodtryk. Dette kan give en fornemmelse af “rush” eller spænding.
Kokain kan undertrykke appetitten, hvilket kan føre til vægttab hos langvarige brugere.
Brug af stoffet kan føre til en midlertidig forhøjelse af kropstemperaturen.
Kokainbrugere har ofte udvidede pupiller, hvilket er en af de mere synlige fysiske tegn på stofmisbrug.
Stoffet skaber ofte en intens følelse af lykke eller eufori. Denne følelse er dog kortvarig og efterfølges ofte af en “nedtur”.
Stoffet kan give en følelse af selvsikkerhed, overlegenhed eller grandiositet.
Brugere rapporterer ofte, at de føler sig mere fokuserede og opmærksomme efter at have taget dette stof.
Selvom det ikke er en ønsket virkning, kan brug af dette stof føre til paranoia og angst, især ved høje doser eller efter længere tids brug.
Nogle brugere kan blive aggressive eller fjendtlige, når de er påvirkede af kokain.
Et misbrug af kokain vil have et væld af konsekvenser, det kan være økonomisk, helbredsmæssigt eller socialt. Hvis du har et misbrug, så anbefaler vi dig på det kraftigste at søge hjælp i form af misbrugsbehandling. .
Overdosis er en alvorlig risiko ved brug af dette stof. Overdosis kan føre til hjerteanfald, slagtilfælde, og i alvorlige tilfælde, død. Symptomer på en kokainoverdosis kan inkludere brystsmerter, kramper, kvalme og opkastning, hypertermi (forhøjet kropstemperatur), og i ekstreme tilfælde, koma eller pludselig død.
Nogle mennesker kan opleve psykotiske symptomer, såsom hallucinationer og paranoia, især ved høje doser af kokain.
Kokain kan forårsage nedsat dømmekraft, hvilket kan føre til risikofyldt adfærd, såsom usikker sex eller farlig kørsel.
Efter at euforien aftager, kan kokainbrugere opleve en “nedtur”, som kan medføre alvorlige følelser af depression, udmattelse og angst. Denne pludselige forandring i humør kan være overvældende og potentielt farlig, især hvis personen allerede kæmper med psykiske sundhedsproblemer.
Denne narkotika er stærkt vanedannende, og vedvarende brug kan føre til tolerance og afhængighed. Dette betyder, at brugeren har brug for stadig større doser for at opnå den samme effekt og kan opleve ubehagelige abstinenssymptomer, hvis de forsøger at stoppe brugen.
Langvarig brug af kokain kan bidrage til mentale sundhedsproblemer, såsom depression og angst. Det kan også forværre eksisterende mentale sundhedsproblemer.
Vedvarende kokainmisbrug kan forårsage en række alvorlige fysiske sundhedsproblemer, herunder hjertesygdom, slagtilfælde, og leverskader. Det kan også føre til vægttab og underernæring på grund af undertrykkelse af appetitten.
Stofmisbrug kan have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser, herunder problemer med arbejde eller skole, ødelagte relationer, og finansielle problemer.
Et kokainmisbrug kan have alvorlige konsekvenser, og stoffet er stærkt afhængighedsskabende. Det giver derfor mening at følge op på en mistanke om et potentielt stofmisbrug hos unge eller voksne og her kan en narkotest være nyttig.
Urintesten vi sælger, kan let spore brug af kokain hos misbrugere og giver et præcist resultat indenfor få minutter. Urintesten er også prisbillig og let i brug.
Vores overfladetest kan detektere små selv usynlige spor af kokain, dette kan være på dankort, tøj eller på overflader i et toilet. Overfladetesten er et fremragende værktøj til at bekræfte forekomsten af et misbrug på arbejdet eller skolen.
Hvis du mistænker et stofmisbrug hos unge, så anbefaler vi også ALTID at man kontakter en misbrugsvejleder hos kommunen.
I Danmark, ligesom i mange andre lande, er kokain klassificeret som et ulovligt stof. Det er forbudt at besidde, sælge, købe, importere, eller producere dette stof under den danske Lov om euforiserende stoffer, som er den primære lovgivning, der styrer kontrol og håndhævelse af narkotika i landet.
Lovgivningen er ret streng, og straffen for overtrædelser kan variere afhængigt af mængden af stoffet, omstændighederne, og om personen har tidligere overtrædelser. Straffen kan omfatte bøder, fængselsstraf, eller begge dele.
For besiddelse af små mængder kokain til personlig brug, er straffen ofte en bøde, men besiddelse af større mængder, eller salg af kokain, kan føre til fængselsstraf. Straffen kan være endnu strengere, hvis salg er sket til mindreårige, eller hvis det er sket nær skoler eller andre steder, hvor børn og unge samles.
Danmark har også en strategi for narkotika, der omfatter forebyggelse, tidlig intervention, behandling, og skadebegrænsning, samt retshåndhævelse. Denne strategi anerkender, at narkotikamisbrug er et komplekst problem, der kræver en flerdimensional tilgang.
Ketamin – bedøvende hallucinationer Klassifikation Ketamin er klassificeret som et disassociativt anæstetikum, som har både psykoaktive og potentielle vanedannende egenskaber. Det blev oprindeligt udviklet til
Nikotin – udbredt vanedannende stof Klassifikation Nikotin er klassificeret som et stimulerende stof, der findes naturligt i tobaksplanten. Det er både psykoaktivt og vanedannende og
Tramadol – stærkt smertestillende medicin Klassifikation Tramadol er et syntetisk opioid smertestillende medicin, der er kendt for sin potentiale til at lindre moderat til svær
MDMA – det klassiske partydrug Klassifikation MDMA, også kendt som ecstasy, er et syntetisk psykoaktivt stof, der giver intense sensoriske og følelsesmæssige effekter, og som
Fentanyl – 50 gange stærkere end heroin FENTANYL ER EKSTREMT FARLIGT OG SELV SMÅ MÆNGDER KAN DRÆBE! Klassifikation Fentanyl er klassificeret som et stærkt syntetisk
